Den gamle anløbsbro fra 1905 fik anlagt jernbaneskinner, til transport af fragt til FAF´s lagerhus - i dag er der kontor, toiletter og bad. Gamle "Ærø" anløber Drejø - en stor fremgang for øen. "Højestene" går nu ind i sit 10énde år med besejling af Skarø-Drejø-Ruten

Indtil slutningen af 1880érne var de velsejlende men tunge smakkejoller øboernes eneste forbindelse til fastlandet - øerne manglede dog en regelmæssig postbesørgelse. En fremsynet lærer på Drejø, Andreas Nissen Koch fik gjort 2 Drejømænd interesseret i at købe en dampdreven båd til formålet. Damperen blev købt og hentet i Göteborg i Sverrige den 16. okt. 1883. Anløbsstedet var Gl. Havn, Drejøs eneste havn, en naturhavn anlagt o. år 1800.
De første år havde damperen 2 ugentlige afgange til Svendborg, med anløb af Skovballe på Tåsinge - tirsdag og torsdag. De øvrige dage blev der sejlet fragt til Faaborg, som stadig var Drejøs "By".
Kvasefiskeriet på øen var i stærk fremgang på samme tid. Drejø Fiskeriforening blev dannet, og den besluttede at bygge en ny fiskerihavn på øens sydside. Herfra var der god mulighed for anløb af Ærøfærgen, til fordel for fiskeriets afsætningsmuligheder. Drejø anløbsbro blev anlagt i 1905 - og en fast daglig forbindelse med Ærøfærgen trak fastlandet nærmere til øerne. Herefter begyndte det at gå stærkt.
Øboerne selv rejste i starten ikke meget, men turister havde nu mulighed for at besøge øerne. I 1927 fik Drejø sit eget Badehotel, som blev godt besøgt af Odense og Svendborgs "spidser", der om sommeren sendte koner og børn "på badehotelophold" på Drejø.
Øboerne blev efterhånden afhængige af den nye færgeforbindelses hurtighed og hyppighed, og det blev et stort tilbageslag den dag i 1978, hvor de store Ærøfærger stoppede besejlingen af øen. Samtidig lavede Svendborg Kommune en "genistreg", hvor man kombinerede Skarøtrafikken med Drejøs nu mindre og ældre færge, hvilket dengang "skubbede" Drejø endnu længere væk fra fastlandet.

Op igennem 1990érne fik øerne en stigende rejseaktivitet - der begyndte at komme pendlere, som arbejdede på fastlandet, ligesom biltrafikken var i stadig tiltagende. Den 60 år gamle tidligere Mommarkfærge havde efterhånden svært ved at klare presset. 2. sept. 1992 sank den i Skarø havn, men blev afløst af det ligeså gamle søsterskib. Først i 1997 fik Drejø og Skarø den første egentlig fællesfærge "Højestene".

I dag giver ordningen dog ikke kun ulemper, den har trods alt også været medvirkende til, at et tættere samarbejde øerne i mellem har kunne etableres, såsom "Store Rejsedag" - "øernes fælles julemiddag" på Drejø og sommerens "Grisefest" på Skarø m.m.
   
Af Else Hjort Nielsen