Så er frokosten serveret! Preben fanger en Dolfin midt ude på Atlanten.

Så er der igen gået et par uger. Det er vanskeligt at holde styr på dagene, men ifølge logbogen tog vi af sted fra Figuerra da Foz, d.12/10 kl. 17.00.
En natsejlads hvor vinden skiftede fra frisk vind til ingen vind, så det blev til en del banden over vinden. Det passede med, at når Preben havde vagten aftog vinden, og han satte alle sejl i håb om lidt fart, for til sidst at pille alle sejl ned igen og så starte motoren. Det kunne han så bande over. På Lillians vagter var der for meget vind og der skulle rebes sejl, hvilket hun ligeledes kunne bande over. Efter nattens banderi kunne vi runde Capo da Roca i solskin og let vind lige imod, hvis vi ville til Lissabon. Vi blev enige om, at vi egentlig havde fået storby nok. Og da vi vidste, at Asra lå i Sesimbra, valgte vi at tage dertil, også lidt fristet af at vi var lovet frisk fangede fisk på Copp-grillen, når vi kom frem.
De høje klippefremspring på denne kyststrækning snyder i afstandsbedømmelse. I stedet for at holde tæt under klippen, hvor der er over 100 m vand, holdt vi flere sømil fra – en afstand, som visuelt passer til runding af en dansk pynt. Vi var først fremme ved 21,00 tiden og måtte anduve i mørke. Men der var fundet plads til os og fiskene smagte dejligt. En hyggelig aften med udveksling af vores strabadser siden vi sidst havde set Regner og Anette i La Coruna.
Sesimbra er en lille fiskerby, som ligger smukt i en bugt med en flot badestrand, hvor Atlanterhavets brænding trækker surfere til, og med bjergene tæt bag sig, hvor nybyggeri til turismen er i fuld gang. 40 km fra Lissabons centrum forklarer også den fyldte nye lystbådehavn, hvor Lissabons indbyggere præger billedet i weekender.
Endelig kom cyklerne frem. Efter vejrmeldingen kan der gå 5 dage, før vi igen kan begynde at sejle videre sydover, så nu skal vi ud og cykle. Man kan godt forstå, at der ikke er mange cykler på vejene her. Det går enten op eller ned. Der er brug for de laveste gear på vores nye mountainbikes.

Vi havde en fin dagstur til Cabo Espichel, som snød os da vi skulle runde den. Fra fyrtårnet på toppen er der en meget flot udsigt. Stejle klipper lige ned i havet. Ved siden af fyret er det et gammelt kloster, hvor selve kirken er bevaret med fantastiske kuppelmalerier. På hjemturen skulle vi lige prøve vores mountainbikes offroad. Så vi kørte på små vandrestier ud i bjergterrænet Vi er glade for vores nye cykler.

Nætterne er præget af noget forfærdeligt vejr med regn, vind og lyn og torden, hvilket betyder at der er voldsomme bølger, også om dagen. En finsk båd, der også ligger i havnen, forsøgte at gå ud, men kom tilbage med melding om, at aldrig havde de set så store bølger, og de var også blevet søsyge.
Nå, men vi skal jo have noget ud af det, så vi beslutter at lave en bustur til Lissabon sammen med Regner og Anette næste dag. Det regner og igen har det været uvejr om natten. Men vi finder bussen og når en time senere til færgen over til Lissabon. En kæmpestor by, hvor vi kun når at opleve det, de kalder den gamle del af byen. Men vi fandt de specielle ting, som vi manglede. Bl.a. en ny pære til kompaslyset, som vi fik ødelagt under en ufrivillig bomning tidligere. Nu skulle vinden vende og gå lidt mere i vest, det skal udnyttes, så der bliver provianteret, vi fylder op med vand og får afregnet.

D.19/10 sejler vi fra Sesimbra. De lokale på havnen advarer om, at vi vil komme ud i nogle grove søer og mener, vi nok skal komme tilbage til havnen snart. Den indstilling kunne vi ikke lide, men det kom til at passe, vinden tiltog og var mere og mere imod. Det blev en hård nat, hvor vi var glade for, at vindroret kunne klare det meste. Lillian må indrømme, at hun var på vej til søsygen for første gang, og det er ikke sjovt! Efter 1½ døgn i møgvejr, kommer vi til Lagos, og vi fornemmer, at her er varmere, og nu skinner solen. Vi startede turen samtidig med Asra, men de sejlede hurtigt fra os, og dem så vi ikke mere til. Vi havde skiftet til krydsfokken og skulle lige finde det rette kompromis mellem højde og fart. Vi valgte at gå højere end Asra, og de kom da også først i havn efter os. Da vi mødtes i Calipi nogle timer efter deres ankomst, viste det sig, at de havde haft en tur, hvor alt var blevet vådt og præget af søsyge. Vel i havn og efter en øl og en brandy var der ikke grænser for, hvad vi havde været ude i.
Vores næste stræk bliver godt 500 sm til Canarieøerne. Vejrmeldingerne tyder på afgang torsdag el. fredag. Vi får se.
Derfra til Barbados, hvor vi forventer at holde jul på Isla Margurita sammen med Annmari og Lars. 

Med glædelig julehilsen
Lillian & Preben, Calipi

Drejø Posten følger spændt med i jeres rejse, og ønsker jer begge en Glædelig Jul - Godt Nytår og fortsat god tur.
Af Else Hjort Nielsen