Herlig Mormor-uge på Drejø med Jegerskumajer-stammen
Igen i år blev der med stor succes afholdt ”Mormor-uge” på Drejø. Mandag, tirsdag og onsdag i uge 31 blev øen invaderet af Jegerskumajer-stammen - en flok på 23 rigtig skønne unger i alderen 3 – 14 år..
Selv om jeg ”kun” er farmor, var jeg så heldig, at få lov at deltage sammen med mit barnebarn August på 3½ år, hvilket var en lige stor oplevelse for os begge to, tror jeg.
Alle børnene skulle dog først indvies og have deres indianernavn. Hertil brugte høvding ”Snigende Støvle” sin Medicinstav. August fik navnet ”Sorte Snog” samt et pandebånd med navnet på.
Af
Susanne, ”Snigende Støvle” og Jette, ”Store Sol” er stammens høvdinge. Susanne har, for egne midler, købt den store, flotte Tipi og indrettet den på rigtig indianermanér med skind og puder, perler, fjer, trommer, drømmefangere og meget, meget mere der er med til at give den helt rigtige stemning.
Jette havde syet alle 23 dragter, og de små indianere skulle alle male deres egen dragt.
| | 
De små indianere har travlt med at male deres dragter.
Så er der tid til en pause foran bålstedet.
|
Hver formiddag var der praktisk arbejde i lejren. Der skulle som sagt males dragter. Der skulle flettes bælter, trilles og brændes perler. Laves Drømme-fangere - til hjælp mod onde drømme - og selvfølgelig laves buer og pile, som hører enhver indianer til – dog ikke de mindste – og alt under betryggende opsyn af de 8 voksne. Ikke mindst – skulle der spises frokost – af medbragte madpakker – og drikkes grøn og gul Ildvand. Stammens slagsang: ”Vi er Drejøs børnebørn” blev sunget flittigt, og de store lavede selv nye vers.
Efter frokost gik jagten på ”Vemerdusserne”, som drillede og gemte ting rundt omkring, som førte børnene rundt på hele øen. Også en god måde at lære øen at kende på.
Hilsen fra en farmor: Else Hjort Nielsen
Jeg er fuld af beundring over, at Susanne Støvlbæk og Jette Helmer gør så meget for at samle øens børnebørn, så de kan lære hinanden at kende – og det er jo en herlig måde at gøre det på. Børnene har helt sikkert fået en oplevelse, som de ikke glemmer.
Jeg så det jo med August.
Den dag ferien var slut, og han skulle med færgen hjem, mødte han ”Bæverhale”, en anden lille indianer på 3 år – og råbte begejstret: ”Det er ham, det er ham” – og så løb de to ellers efter hinanden færgen rundt på resten af turen. Nu kommer de til at møde andre børn, som de lærer at kende, og det bliver sjovere at besøge Drejø. De er jo en del af øens fremtid.
Den sidste aften var der lejrbål med snobrød og pølser – og vejret var – trods vejrprofeternes spådomme – med fuld sol alle dage. En herlig uge.
Hermed en stor tak til de forældre/bedsteforældre, der har medvirket til, at vores børnebørn og sommerhusbørn kan lære hinanden at kende.
Ikke mindst tak til Susanne og Lars, som har åbnet deres hjem til formålet, og sammen med Jette og Svend Helmer trukket det store læs.
På forhåbentlig gensyn til næste år.
Else (farmor)
|
