Drejø er et attraktivt sted at bo!
Beliggende midt i det smukke sydfynske ø-hav byder øen på oplevelser for både krop og sjæl. Ideelt sted at bo, hvis man er til --- lystfiskeri og sejlads i lystbåd eller kajak. Der er billige bådpladser både i ny og gl. havn. Strandengene vrimler af et mangfoldigt fugleliv. Her er klint mod vest og badestrand mod syd. Her er højt til himlen og her kan I opleve en stilhed, som efterhånden er svær at finde andre steder i landet.
Vi bor ca. 65 fastboende på øen. Vi har egen købmand, som har åbent året rundt, kro, museum, kirke med fastboende præst og flere erhvervsdrivende.
Vores forsamlingshus bliver flittigt brugt til vores aktive foreningsliv.
Desværre er vores befolkningstal for nedafgående. Vi ser alt for ofte at de gode helårshuse bliver solgt til sommerhuse, det synes vi er rigtig synd, både for husene som står tomme en stor del af året, men også for øen, som mangler beboere, så Drejø kan vedblive med at være det levende samfund, som det endnu er. Lige nu er der flere boliger til salg, hvilket ikke sker så ofte.
Herunder er der billeder af boligerne
Men ellers gå på opdagelse og lad dig inspirere af Drejøs hjemmeside og hvis der er yderligere spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte en af os fra beboerforeningens lille bosætningsgruppe :

Edith Rasmussen
Tidl. købmand |
Mimi Jespersen |
Hanne Thordsen
Ø-præst |
Velkomstpakken klik her 
Vigsvej, Murermesterhus med udsigt 
Vigsvej, Indflytningsklar dejlig ejendom 
Drejø Brovej, Fritidshus 
Drejø Brovej 24, unik udsigt 
Bindingsværk og stråtag - helårsisoleret sommerhus
Se på Ø-sammenslutningens hjemmeside hvilke muligheder man har som øbo for at søge økonomisk støtte til sin virksomhed: Sammenslutningen af Danske småøer 
En lille film om Drejø produceret af to studerende  |