Nyheder her på siden!
Alle link er nu lagt på "lille Højestene" og det koster ikke fragt!
Søg puljemidler til kystsikring lige her
Kig lige ind på billeder, der er nyt!
|
 |
SPÆNDENDE SOGNEUDFLUGT - LØRDAG DEN 17. APRIL.
Drejø Menighedsråd har igen arrangeret en rigtig spændende Sogneudflugt. I år går turen til:
Viborg Domkirke, Dougbjerg Kalkgruber og Uhre Kirke.
Første stop bliver Viborg Domkirke med de to tårne. En guide fører os rundt i den meget flotte domkirke, med de helt utrolige malerier af Joacim Skovgaard.
Ved middagstid går turen videre til Dougbjerg Kalkgruber, hvor vi først spiser "Jens Langkniv´s ølben med flødekartofler og salat" på en tilhørende Café. Efter middagen tager en guide os med ned i de kølige, snævre minegange, hvor der er en ganske særlig stemning. Det var her Jens Langkniv søgte tilflugt i 1600-tallet. Han hed egentlig Jens Olsen, og siges at være en jysk "Robin Hood", der havde gjort sig bemærket i Trediveårskrigen. Forhåbentlig bliver der også tid til at smage de grubelagrede oste til et glas rødvin. De underjordiske kalkgruber stammer fra det 10. århundrede. Her ser vi også en geologisk udstilling med 60 mio. år gamle fossiler og koraller. Desuden kan du måske også være så heldig at se flagermus, som der er rigtig mange af i de kølige minegange.
Vi slutter af med et meget kort ophold ved Uhre Kirke. En meget anderledes og rigtig spændende kirke, bygget i 1920 og restaureret i 1998 med lyse og flotte farver. Men det er med forbehold for tiden, om den kan nås, hvilket vi selvfølgelig håber.
Vi glæder os til at tage jer med på turen. PRIS pr. pers. er kun kr. 100,- Du kan se hele programmet i Drejø Postens marts nummer.
HUSK tilmelding: Senest den 10. april.
Se også de øvrige forskellige arrangementer Drejø Kirke har i maj. Kik under Kalendersiderne. Drejø Menighedsråd.
HUSK - HØJESTENE GÅR I DOK - UGE 16.
Fra mandag den 19. april til fredag den 23. april går Højestene i dok.
Afløserbåden Helge medtager ikke biler eller store mængder gods - altså: Skal du f.eks. have byggemateriale eller såkorn til Drejø eller Skarø - skal det med før / eller efter uge 16.
| |
|