ØBOVALSEN

Smil til en øbo

Melodi og tekst: Beth & Peter, Drejø 1998

Solen den skinner og himlen er blå
Havet det bølger om øerne små
Vinden den synger om øboens hus
Smil til en øbo og få dig et knus

Når øboer samles i fællesskabssag
snakkes og kævles den halve dag
Men altid det ender i festligt sus
Smil til en øbo og få dig et knus

Bonden i marken og fisker på hav
Ølivet på traditionernes krav
Arbejdets glæder og frihedens rus
Smil til en øbo og få dig et knus

En øbo er venlig, men pas på hans bid
Driller du en – ka’ det hurtigt gi’ splid
Træd ej på en øbo for så vil du få
tæsk som belønning, mens jeg kigger på.

Gæster kommer og gæsterne går
livet på øen vil altid bestå
Blomstrene blomstre og sneen den sner
takker vorherre fordi vi er her

Snart er det tid til en dram til vors hals
Bukkes og bydes til øboens vals
Ø-livet leves i sus og i dus
Stik mig et smil, så får du et knus

Øerne samles i fællesskabs navn
Øboer trykker i venskabets havn
Kom stolte øfolk, løft atter jert krus
smil til en øbo og FÅ DIG ET KNUS!

SMIL TIL EN ØBO
DREJØSKVINDENS PRIS

BRYLLUPSVISE

Drejøkvindernes pris

En Drejøbryllupsvise fra 1926. – De 2 sidste vers er tilføjet 1980 og 1998

1.
Et sagn fortæller – På Odins ø
Der levede engang en jætte
Som ville tværs over Østersø
af sten og jord en dæmning sætte.

Han sopped’ gennem vandet med en sæk
ved Bag’nkop fik den fyldte sæk – en læk
da faldt i sø – ø efter ø

og midt iblandt dem alle – Drejø.

2.
I bølgebrus – hyllet ind i tang
lå Drejø yndefuldt og vugged’.
Mens tiden rulled’ og vinden sang
og bølgerne langs kysten klukked’.

Tit vilde vikinger til øen kom
for Drejø-pigerne de syntes om
og tog dem med – så langt af led

Se, det var skik i gamle dage.

3.
Med vilde vikinger er det slut
en saga fra de svundne dage.
I Drejø-kvinder er nemlig krudt
de la’ sig ej så let betage.

Men hjem hun vender helt i tidens ånd
hun kues ej – og lægges ej i bånd
thi kæmpe vil hun – for sin ø.

Ja, nu er skikken vendt på Drejø.

4.
Lad vikingen drag’ i leding ud
De skjoldmøer har vi dog tilbage.
De er så smækre – så skøn’ og prud
som i de grønne ungdomsdage.

Er pigen blid – så tag dog ikke fejl
for viljen er skam både stærk og stejl
og knokle kan hun – som en mand.

Se, det er kvinderne på Drejø.