Projekbeskrivelse
HER FINDER DU
Skovens Klint
Imponerende udsigt over Øhavet
Fra Klinten er der en imponerende udsigt over Øhavet. Mod vest Ærø og mod nord skimtes Avernakø. Herude på Klinten lå Drejø Teglværk med egen udskibningsbro. Ejeren af Klintegården købte i 1899 et brugt teglværk af godset Tiselholt nær Lundeborg på Sydfyn. Han skilte det ad og genopførte det her på Klinten. På grund af den besværlige transport blev teglværket aldrig rigtig rentabelt, og i 1917 blev det solgt billigt til Stenstrup Teglværk, der straks rev konkurrenten ned. Der ligger stadig mange mursten rundt i strandkanten, og yderst ude er stadig fundamentet fra skorstenen som er delvis styrtet i havet.
Der er en dejlig gåtur som tager en times tid rundt om klinten i strandkanten, og er du heldig finder du et forstenet søpindsvin.